MarkedCasa d'Arte er en dansk andelsforening/andelsselskab, som er fuldt ejet af de 64 danske familier og personer, som hver har købt en andel. Der er ingen kommercielle interesser involveret i form af et administrationsselskab el. lign., og andelsselskabet er helt gældfrit.

En andel koster p.t. 130.000 kr.

Handelsværdien af andelen fastsættes af andelsforeningens generalforsamling. Siden andelsselskabets start har værdien været fastsat til andelens købspris + evt. yderligere indbetalt andelskapital. Ingen har derfor hverken vundet eller tabt kapital på at have ejet en andel i Casa d'Arte.

Hver andel skal hvert halve år indbetale et beløb til andelsselskabet til dækning af faste driftsudgifter og forbrugsafhængige udgifter. Det halvårlig beløb er i 2024 er fastsat til 4.620 kr. og reguleres hvert år.

Faste driftsudgifter er bl.a.:
Abonnementsafgifter til el, vand, internet, mv.
Forsikringer: husforsikring, indboforsikring, arbejdsskadeforsikring.
Vicevært og havemand.
Vedligeholdelse og anskaffelse af inventar, isenkram, mm. til lejlighederne.
Løbende forbedring og vedligeholdelse
af bygninger, pool, og teknisk udstyr.
Børne-/babyudstyr, aktivitetsudstyr mm.
Administration (regnskabssystem, advokat, mm.).

Forbrugsafhængige udgifter er:
Forbrug af el, vand, gas, mm.
Slutrengøring af lejlighederne.
Hovedrengøring af lejlighederne.
Vask af sengelinned, håndklæder, mm.

Transport:
Transporten til Algarve foregår hurtigst med fly til Faro eller Lissabon. Se flyselskaberne under Links. Flere selskaber flyver fra København, Billund, og Aarhus, men ikke alle direkte. Det er også en mulighed at flyve til Málaga, hvortil der er mange flyforbindelser.
Hamborg kan også være en mulig lufthavn at flyve fra/til - især hvis man bor vest for Storebælt.
Der er en fine tog- og busforbindelser mellem Lissabon og Faro. Der er ca. 400 km fra Málaga til Casa d'Arte, og man kan i Málaga leje bil, der må køre til Portugal.

Prisen for flybilletter varierer meget. I øjeblikket regnes 1.000 kr. pr. person pr. vej som en rimelig pris, men de aktuelle priser kan sagtens være både lavere og højere.

En anden typisk udgift er billeje. Vi har i Casa d'Arte en aftae med et lokalt udlejningsfirma, som tilbyder rimelige priser og fine lejebetingelser (EPI Rent-a-Car).

Opdateret 2024-01-25 af Kim S. Andreasen