Andelsselskabet Casa d'Arte
  • Forside
  • Casa d'Arte
    • Om Andelsselskabet Casa d'Arte
    • Lejlighederne
    • Have og Pool
  • Andelshaverne
  • Økonomi
  • Bookingsystemet
  • Algarve
    • Alportel
    • Sao Bras
  • Kontakt
  • Links
  • Booking
  • Facebook
  1. Du er her:  
  2. Hjem
  3. Andelshaverne

Andelshaverne fortæller

Lidt om andelshaverne

Omkring to tredjedele af de i alt 64 andele har været ejet af samme andelshavere siden foreningens opstart i 2010 eller de første år umiddelbart derefter.

Vores dejlige hus bliver flittigt benyttet året rundt. Nogle andelshavere foretrækker det mildere portugisiske vinterklima, måske ved lidt længere ophold efterår og vinter, andre er til det tidligt spirende forår med de smukke blomstrende mandeltræer eller til at forlænge sommersæsonen, og atter andre holder af at nyde sommeren måske med børn og børnebørn på besøg. Eller måske kombinationer, for der er mange muligheder for at få glæde af sin andel.

Vi er en forening med meget aktive andelshavere. De fleste af andelshaverne varetager forskellige større eller mindre opgaver i foreningen; deltagelse i arbejdsgrupper, bestyrelse, hjemmesideansvarlig mm. dertil kommer andelshavere, der f.eks. under ophold i huset varetager ad hoc opgaver.

Under opholdet i Casa d'Arte spænder aktiviteterne også vidt fra vandring i den vidunderlige natur, golf, tennis, cykling, fuglekiggeri, til et besøg til en af de mange spændende strande, hyggelige landsbyer, lokale restauranter og seværdigheder eller måske lidt større udflugter til f.eks. Lissabon eller Sevilla. Uanset om man vælger dette eller måske en stille dag ved poolen med en god bog fra vores lille bibliotek, ja, så er der mange spændende muligheder. Også for at være sammen og lære nye at kende f.eks. ved fællesspisninger, en snak ved poolen eller ved solnedgangen på vores dejlige tagterrasse. Der er selvfølgelig også private terrasser til hver lejlighed, hvor man kan trække sig tilbage.

Andelshaverne udgør en bred skare i forhold til geografi, der er andelshavere fra de fleste egne af landet, og også erhvervsmæssigt, idet vi spænder vidt med andelshavere, der arbejder eller har arbejdet indenfor f.eks. uddannelse, sundhed, og samfundsmæssige områder samt tekniske og merkantile områder.

I det følgende kan du læse om 3 hold andelshavere og deres tanker om at eje en andel i Casa d'Arte.

Tre andelshavere fortæller:

Bodil og Benny

Bodil og BennyEn af vores bekendte havde købt en andel, og vi havde egentlig tænkt, at vi måske ville købe noget i Spanien, inden vi bliver gamle, men han sagde: I skal først høre noget mere om det her. Vi fik en brochure og var med til et præsentationsmøde, og vi syntes konceptet lød rigtig godt, prisen var meget rimelig og vi kan godt lide tanken om fælles ejerskab, og vi købte faktisk en andel ubeset. Da vi besøgte stedet blev vi meget begejstrede, huset ligger i en lille landsby med bjerge i baghaven og kun 20 km væk fra havet og lufthavnen i Faro.

Når vi er hernede bruger vi naturen meget, vi cykler og vandrer. Der er fantastisk mange dejlige vandreture hernede. Vi har lært at spille golf hernede, og kører nogle gange til en golfbane i Spanien, der er kun 50 km. til grænsen. Men vi tager også rundt til forskellige steder i Algarve og ser hyggelige byer, seværdigheder eller besøger nogle af de mange gode restauranter, der findes. Priserne er jo noget lavere hernede end i Danmark.

Der er et meget godt fællesskab mellem andelshaverne. Man kan få mange gode ideer af hinanden, nogle er meget sammen og andre har mere privatliv, der er gode muligheder for begge dele.

Stig og Marianne

Stig og Marianne

Vi så et opslag om Casa d’Arte og syntes, det lød spændende. Vi kunne lide tanken om et andelsfællesskab, læste om det på hjemmesiden og købte en andel.

Vi har ellers aldrig været i Portugal, men vi har været meget begejstrede. Nogle gange har vi booket flere lejligheder og haft venner eller familie med herned.

Vi slapper af ved poolen eller tager til stranden, men har også besøgt landsbyer og seværdigheder, og der er noget nyt at se hver eneste gang. Vi har også planer om at besøge det nordlige Portugal og flyve hjem fra Lissabon, - eller måske et smut til Açorerne. Men landsbyen Alportel er også meget hyggelig, og i Sao Bras er der gode indkøbsmuligheder.

Der er en meget behagelig stemning, når man er her. Man kan lære nogle nye mennesker at kende, tager ofte ud og spiser sammen. Men man kan også være sig selv, og både huset og haven er rigtig spændende at være i.

Portugiserne er utrolig venlige, de tager meget pænt imod os som gæster og turister, så det er meget afslappende at være hernede.

Dorthe og Kurt Andersen

DortheVi har rejst en del i hele verden, men Portugal hører absolut til et af favorit-stederne, så vores nysgerrighed fik os til at klikke os ind på hjemmesiden for at læse mere om projektet, og her blev vores interesse først rigtig vakt. Muligheden for at have en fast base, hvor vi kan invitere vores børn og venner med var absolut tiltalende. Vi er ikke bundet til at have ferie i én bestemt periode, vi kan booke én eller flere lejligheder efter behov.

Huset byder på mange spændende rum, fantastiske udsigter, charmerende terrasser og ikke mindst en imponerende stor have, hvor der er mulighed for at lave mange forskellige aktiviteter.

Login for andelshavere

  • Glemt din adgangskode?
  • Glemt dit brugernavn?

Sidste nyt

Decembernyhedsbrev
Bittens nyhedsbrev fra bestyrelse og arbejdsgrupper er nu lagt ind under Nyheder og Møder.

Mødereferater.     
Der er nu lagt referater ind under Nyheder og møder om et bestyrelsesmøde og et fællesmøde. Begge er afholdt den 12. aug. 2025.

Nyhedsbrevet juni 2025
er nu lagt ind under Nyheder og Møder.